Kurser og Foredrag

Jeg brænder for at undervise og at skabe personlig kontakt til mine kursister – at møde dem der hvor de er. Jeg er af den overbevisning af konstruktiv kommunikation er basis for trivsel, og jeg videregiver derfor gerne opskrifter der bygger bro over kommunikationskløfter og svære samtaler. Desuden er jeg meget optaget af menneskers velbefindende, og det ligger mig på sinde at hjælpe flest muligt til et balanceret liv. Udover min faglige ekspertise har jeg 43 års erfaring som ”kronisk syg”, så jeg har på egen krop erfaret, hvilken forskel det gør, når man tager fuldt og helt ansvar for sit eget liv.

Jeg er god til at skabe en rød tråd i min undervisning og at binde tingene sammen til en større helhed. Jeg har desuden et vågent øje på enhver deltager, og sikrer dermed at de går veltilpasse fra undervisningen. Med NLP’ens behandlingsværktøjer i baghånden er jeg altid rustet til at klare en evt. kritisk situation.

I øjeblikket har jeg koncentreret mine kurser til at omhandle personligt velvære, arbejdsglæde, stresshåndtering og kommunikationskunst.

Kurserne afholdes for små eller større virksomheder, behandlere, netværksgrupper o.m.fl. Desuden afholdes ”KERNEKURSER” som er åbne kurser hvor alle interesserede kan deltage.

Læs mere under ” kernekursus”….