KERNEKURSUS – find ind til det bedste I dig selv

Mange mennesker lever et liv uden helt at have gjort sig klart hvem de selv er, hvad de står for og hvilket potentiale de rummer. Ofte leves væsentlige dele af livet på andres præmisser.

I 2007 opfyldte jeg et af mine egne inderligste ønsker, om at lave et kursus, som næsten udelukkende er oplevelsesorienteret. Jeg har ellers primært undervist i teori suppleret med nogle få øvelser til understøttelse af teorien.”Kernekurset” skabte jeg med henblik på at få mennesker til at mærke det bedste i sig selv og udnytte det potentiale, de har.

Kurset foregår i hyggelige omgivelser med passende forplejning. Holdene er relativt små, hvilket sikrer den enkelte et større udbytte.

Vi laver meditationsøvelser, vi arbejder med intuition og højere bevidsthed, vi siger farvel til begrænsende overbevisninger og byder det hidtil ukendte potentiale velkommen. Der er afsat tid til at diskutere de enkelte deltageres oplevelser, hvilket som regel gør ”aha-oplevelserne” endnu større. Kursisterne udtrykker ofte stor forundring over at møde disse sider af sig selv.Sang og lidt bevægelse fremmer indlæringen. Sidst men ikke mindst gør kursisterne den erfaring, at de stortrives i et forum, hvor der udelukkende er fokus på ressourcer og kvaliteter.

OBS! DER ER RIFT OM PLADSERNE TILMELD DIG NÆSTE KERNEKURSUS ALLEREDE NU via info@hannelund.dk. Datoen står anført på forsiden af min website.