Børn er skønne at arbejde med. De har som oftest en veludviklet fantasi, som endnu ikke er påvirket af ”hvad der ikke kan lade sig gøre, og hvad man ikke kan” lidt af en flot påstand måske for de børn der kommer i terapi er jo netop børn, der er kommet i tvivl. Men som regel har denne tvivl ikke varet i årevis og ej heller sat sig fast i deres system - endnu.  Så lidt leg med positive billeder, oplevelser og tanker er tit nok til at skræmme ”spøgelsesbilleder og ditto fantasier” væk – vel at mærke hvis man tager godt hånd om sidstnævnte. Med andre ord går på jagt efter om disse billeder og fantasier er reelle (altså virkelige, sande problemer i deres liv) eller om det blot er skræmmebilleder og ditto fantasier.

Det er klart at hvis det drejer sig om virkelighed, altså reelle ting, skal man allerførst forholde sig til dem og hjælpe barnet med at finde frem til egne ressourcer: såsom styrke, mod, livskraft, livsglæde og overlevelsesevne. Dette kræver naturligvis ekstrem omhu og opmærksomhed. Men det lykkes ALTID at give disse børn redskaber til at komme igennem/komme videre. Er der ”blot” tale om fantasi, kræver det fantasi og vedholdenhed at hjælpe barnet til sundere fantasier og bedre tanker om sig selv.

Børn er vidunderlige at arbejde med – faktisk er det kun min egen fantasi der sætter grænser for hvad der kan lade sig gøre – de rummer det hele: Inklusive evnen til at tro på sig selv og at danne positive billeder, der kan overstråle de evt. negative de går rundt med.

Unge er måske børn der aldrig blev hjulpet af med de negative billeder. Børn, der har levet i et dysfunktionelt miljø uden tro på at det kan blive anderledes. De skal derfor også tages meget seriøst og hjælpes til at elske og acceptere sig selv, man kan også sige: de skal hjælpes til at finde iltmasken, så de kan tage den på og få gavn af den, før de hjælper andre.

Der findes mange selvskadende unge i vort samfund, mange der går i selvmordstanker og mister livsmodet og dermed livskraften. De skal hjælpes.
De KAN hjælpes, men det kræver naturligvis involvering, tid, interesse, tålmod og masser af kærlighed. Kærlighed til vore unge som er dem vi skal hjælpe med at tro på en fremtid. Finde nogle livsværdier (og tro mig de bor indeni dem) der giver dem lyst til at arbejde med sig selv og for sig selv; så de igen bliver vigtige brikker i det samfund vi så gerne alle (håber jeg) vil være en del af.

Jeg har en datter bosiddende i England, som selv har 4 børn, og jeg har derfor haft lejlighed til at hjælpe mange af disse børns venner, som kom til mig fordi: De blev mobbede, havde et meget skidt selvbillede, manglende selvtillid, led af fobier o.m.a. Det lykkedes at komme igennem til disse børn og unge på blot 1 session og jeg hører stadig – år senere – at disse børn/unge fik deres ”liv” tilbage.

Med andre ord: det er hurtigt og effektivt når man arbejder med børn/unge på en respektfuld og nærværende facon.